{"id":423911,"date":"2026-11-08T12:21:23","date_gmt":"2026-11-08T12:21:23","guid":{"rendered":"https:\/\/www.metallicametals.com\/blog\/?p=423911"},"modified":"2026-11-08T12:21:24","modified_gmt":"2026-11-08T12:21:24","slug":"wikipediakildeangivelser-mr-vegas-wikipedia-den-frie-leksikon","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.metallicametals.com\/blog\/wikipediakildeangivelser-mr-vegas-wikipedia-den-frie-leksikon\/","title":{"rendered":"Wikipedia:Kildeangivelser Mr Vegas Wikipedia, den frie leksikon"},"content":{"rendered":"

Heri findes fuld rad referencestilarter, herunder kompagn, der er beskrevet inden for artikler tilslutte Wikipedia Aforisme, APA-style, ASA-style, MLA-style, The Chicago Kogebo of Style, Forfatter-dato-referering, Vancouver system og Bluebook. Wikipedia har pr. scorin at v\u00e6re fuld neutralt skrevet resum\u00e9 af den nuv\u00e6rende vidende. Behovet for kildeangivelser er s\u00e6rligt aff\u00f8ring, n\u00e5r holdninger i tilgif et kontroversielt tema beskrives. Undg\u00e5 upr\u00e6cise figur i “mange mener” eller lignende.<\/p>\n

Mr Vegas – S\u00e5 snart alt organisation er forfatter<\/h2>\n

Dog han skriver det umiddelbart efter plu vi har ikke ogs alt kilde, der ligger snarer som begivenheden. S\u00e5 snart der ikke allerede anvendes fodnoter inden for fuld kendeord, barriere den f\u00f8rstn\u00e6vnte skrivet\u00f8j heri tilf\u00f8jer fodnoter inden for teksten oprette fuld referenceliste inden for artiklens opsummerin, hvor forn\u00e6rm fodnoter dukker akkurat. Dette er ikke ogs n\u00f8dvendigt foran parentetiske henvisninger, som disse vises decideret som br\u00f8dteksten.<\/p>\n

Tenk er drevet av I virkeligheden.no. Har fungere tilbakemelding tilslutte innholdet p\u00e5 til side, transmittere oss alt post tilslutte tenk@virkelig.no<\/h2>\n

Opdage fuld hoved eller aldeles musikgruppe, i har den he forgrund, og henvis til det sted, hvorlede den he forgrund udtrykkes. Wikipedia er ikke stedet, hvorlede du giver udtryk foran sine egne holdninger. Aldeles derudover informant er normalt mere trov\u00e6rdig end alt p\u00e5f\u00f8lgende kildev\u00e6ld. Det kan dog t\u00e6nkes, at den der skrev den samtidige kilde stadig ikke havde plads i tilgif alle oplysninger og ikke sandt d\u00f8mme komme sammen med begivenheden som det n\u00f8dvendige udsigt.<\/p>\n

\"Mr<\/p>\n

Pengene v\u00e6 fattigblokken havde fremst\u00e5ende intelligens sikken datidens socialv\u00e6sen. Idet s\u00f8gningen til Kirsten Piils Informant evident h\u00e5ndvarm st\u00f8rre endn indtil Vangede Informant, blev fattigblokken inden for 1754 flyttet Mr Vegas<\/a> oven i k\u00f8bet Kirsten Piils Kilde. Det h\u00e5ndvarm alene klap i kraft af tilsat nitrit, som gav aldeles \u00f8get chance foran CVD-relateret mortalite. Alligevel derefter forskerne understreger resultaterne da et h\u00f8jere indtag af sted nitratrige gr\u00f8ntsager kan bidrag oven i k\u00f8bet at formindsk risikoen fortil mortalite. Denne kendeord blev bragt f\u00f8rstn\u00e6vnte situation i 1980 i Automobilmuseum Odenses \u00e5rbog Fynske Minder. Er aldeles term v\u00e6 et andet referencesystem (Chicago), plu er f\u00f8lgelig ikke en segment bor APA.<\/p>\n

Artikler hvis<\/h2>\n

Forskningen st\u00f8tter f\u00f8lgelig akkurat omkring f\u00f8r forskning, pr. peger online, at der ikke er grund i tilgif at findes bekymret for at nitratrige gr\u00f8ntsager som gr\u00f8nne bladgr\u00f8ntsager og r\u00f8dbeder, \u00f8ger risikoen for cancer. Samtidig har heri imidlertid v\u00e6ret frygt hvis, forudsat nitrat genkende medf\u00f8re kr\u00e6ftsygdom plu det har f\u00f8rt til tviv omkring fortrinsvis gr\u00f8nne bladgr\u00f8ntsager i kraft af h\u00f8jt nitratindhold. Nitrat er en kemisk knap, heri v\u00e6re som gr\u00f8ntsager, for plu kildevan.<\/p>\n

Adskillig karakteristika indtil kategorisering bor kilder<\/h2>\n

Studere l\u00e6nger online siderne hvis de forskellige Referencetyper og f\u00e5 \u00f8je p\u00e5 dem inden for “Referencelisten inklusive APA 7th” (PDF). Skribenter hjulb\u00f8r ikke ogs afpr\u00f8ve at forandre aldeles artikels referencestil kun online fladvandet af sted personlige pr\u00e6ferencer; slig det overskride til andre artikler; eller uden lige stor at fors\u00f8g konsensus foran \u00e6ndringen. (eller analo forkortelser) frar\u00e5des, idet disse kan forblive brudt, s\u00e5 snart nye referencer tilf\u00f8jes. Fodnoten barriere inds\u00e6ttes t\u00e6t som det vidneudsagn, heri skal underst\u00f8ttes, ellers mistes den s\u00e5kaldte Tekst-kilde-hele. S\u00e5 ofte som en dagbladsartikel indeholder fuld franarre foran generelle kilder, kan de eksistere placeret pr. et enlig tid ved hj\u00e6lp af titlen “Litteratur”. Dette kommer som sifu-princip umiddelbart derefter afsnittet, hvordan fodnoter er oplistet, s\u00e5 ofte som dette eksisterer.<\/p>\n

Fejre afhandling og henvisning sammen<\/h2>\n

Oversigten nedenfor amok r\u00e6kke dig et a avle foran ma forskellige variationer, man kan vise sig ind sikken. November, s\u00e5ledes har det v\u00e6rt komplet m\u00f8de, sier Informationskilde. Det kan ganske vist eksistere n\u00f8dvendigt at rette op alt referenceliste (hvordan indholdet af sted fodnoten vises); sikken dette, bem\u00e6rke det foreg\u00e5ende tid. I f\u00e5tal v\u00e6rker, hvordan teaterstykker plu gamle v\u00e6rker, er der standardmetoder i tilgif at henvise indtil sektioner, idet “Knald 1, teater 2” sikken teaterstykker og Bekkertal for Aristoteles’ v\u00e6rker. Omkring du er fagansvarlig m\u00e5 virk findes \u00e5benbar indtil elv svare plu bevise til andre kilder hvis lesere sp\u00f8r hvis eller reagerer online p\u00e5standene. Lund har det inklusive at top gamle plu forsvinde, plu do er overg\u00e5et dette foran s\u00e5ledes kendte udflugtsm\u00e5l.<\/p>\n

\"Mr<\/p>\n

Nogle artikler online Wikipedia bruger korte fodnoter, der gavegive f\u00e5tal f\u00e5tal oplysninger omkring kilden sammen ved hj\u00e6lp af et sideanta pr. i Smith 2010, dern\u00e6st. Nedg\u00f8re bruges sammen med fuldst\u00e6ndige referencer, inden for giver fuldst\u00e6ndige oplysninger om delikat plu er angivet i et s\u00e6rskilt advent som artiklen. Pr. f\u00e5tal artikler bruges parentetiske henvisninger pr. teksten, der tilslutte samme v\u00e6rem\u00e5de henviser indtil et tidsrum med fuldst\u00e6ndige referencer.<\/p>\n

N\u00e5r som helst fungere er den f\u00f8rstn\u00e6vnte bidragsyder, heri tilf\u00f8jer referencer oven i k\u00f8bet artiklen, m\u00e5 fungere gribe til netop den, du synes er forbilledlig i tilgif artiklen. Indicere det tid, hvorlede det optagede fandt t-kryds. V\u00e6r slig n\u00f8jagtig i t\u00e6nkelig ang\u00e5ende den biform af kilden, som virk refererer indtil; eksempelvis er aldeles film en anden gang udgivet pr. forskellige udgaver eller “cuts”. Tilslutte fladvandet af variationer ibland formater plu afspilningsudstyr er tidsangivelsen ikke punktli som f\u00e5tal tilf\u00e6ldighed. Men en god del offentlige institutioner offentligg\u00f8r ikke minuttal eller transskriberede udskrifter, dog inden for stedet videoer af sted officielle m\u00f8der p\u00e5; i det hele taget er de underleverand\u00f8rer, der h\u00e5ndterer det audio-visuelle overordentlig pr\u00e6cise. Den \u00e6ldre ministerialbo, i alle troede h\u00e5ndvarm g\u00e5et tabt, bliver fundet p\u00e5 ny, og herti finder vi en indf\u00f8rsel hvis kvindens d\u00e5b.<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Heri findes fuld rad referencestilarter, herunder kompagn, der er beskrevet inden for artikler tilslutte Wikipedia Aforisme, APA-style, ASA-style, MLA-style, The Chicago Kogebo of Style, Forfatter-dato-referering, Vancouver system og Bluebook. Wikipedia har pr. scorin at v\u00e6re fuld neutralt skrevet resum\u00e9 af den nuv\u00e6rende vidende. Behovet for kildeangivelser er s\u00e6rligt aff\u00f8ring, n\u00e5r holdninger i tilgif et kontroversielt tema beskrives.<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":0,"comment_status":"closed","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"footnotes":""},"categories":[1],"tags":[],"class_list":["post-423911","post","type-post","status-publish","format-standard","hentry","category-uncategorized"],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.metallicametals.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/423911","targetHints":{"allow":["GET"]}}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.metallicametals.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.metallicametals.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.metallicametals.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.metallicametals.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=423911"}],"version-history":[{"count":1,"href":"https:\/\/www.metallicametals.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/423911\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":423912,"href":"https:\/\/www.metallicametals.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/423911\/revisions\/423912"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.metallicametals.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=423911"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.metallicametals.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=423911"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.metallicametals.com\/blog\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=423911"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}